Hans Christian Lumbye, 1810-74.
Dansk komponist og violinist.
H. C. Lumbye supplerede sine indtægter som regimentsmusiker ved at arbejde under Københavns privilegerede stadsmusiker, Fussel som dansemusiker.
I 1839 gæstede et østrigsk orkester København med en række koncerter i den stil, som Jos. Lanner og Joh. Strauss d.æ. havde lanceret i Wien. H. C. Lumbye overtog hurtigst mulig opskriften, men viste dog snart, at han selv havde udprægede evner for at skrive lignende musik.
Også tidspunktet var gunstigt for Lumbyes initiativ; tiden var præget af politisk uro, og det var derfor en tid, hvor alskens forlystelsesetablissementer skød op. I Danmark forsøgte den foretagsomme »agent« Georg Carstensen sig med flere »Vauxhalls«, og han allierede sig hurtigt med Lumbye, der fulgte med ham som den ledende musikalske kraft i det nyåbnede »Tivoli«, 1844. Her havde Lumbye sit faste virke hver sommer indtil 1872; om vinteren var han engageret ved forskellige andre offentlige forlystelsessteder. Lumbyes orkester voksede talmæssigt i takt med dets anseelse. Ret hurtigt tog det også nogen symfonisk musik på programmerne; en koncertsal blev snart bygget i Tivoli, og Lumbyes musikere udgjorde efter 1850 også grundstammen i »Musikforeningen«s orkester, der stod under ledelse af N. W. Gade.
H. C. Lumbye rejste med orkestret i provinsen og til Tyskland, Wien, Sverige, Norge, Paris og Sankt Petersborg.
Blandt Lumbyes tidligst udgivne kompositioner hører »Sex yndede Dandse« (1838).
H. C. Lumbyes musik, der omfatter omkring 600 kompositioner, afspejler i deres titler livet i Tivoli og i København, - f.eks. de største attraktioner (»Tivoli Damp-Carousselbane-Galop«, »Kjøbenhavns Jernbane-Dampgalop«); også ved de mange hyldestnumre (»Salut for Aug. Bournonville«, honnørmarcher m.m. for inden- og udenlandske regenter) og skildrende »tonebilleder« med baggrund i aktuelle begivenheder (»Slaget ved Isted«, »Krigerens Drøm«) giver den lettere musik, som det er typisk, et spejlbillede af periodens udadtil dominerende træk.
Vigtigst blandt de danseformer, Lumbye har dyrket, er ikke, som hos Strauss-dynastiet, valsen, men den hurtige galop i 2-delt takt, og den noget langsommere polka. Inden for alle tre former lever dog flere numre endnu i dag bl .a. »Amelie-Vals«, »Koncertpolka for 2 violiner og ork.« og den berømte »Champagne-Galop« fra 1845. H. C. Lumbye skrev endvidere en del teatermusik, bl.a. til Bournonvilles balletter, f.eks. finalemusik til balletterne »Napoli« (1842) og »Livjægerne på Amager« (1871).
En mindre del af Lumbyes musik er ikke fri for en noget sentimental tone, der høres i orkesterværket »Drømmebilleder« og i nogle af hans sange, hvoraf den kendteste er »Du spørger, min dreng«. Ved H. C. Lumbyes afsked med Tivoli 1872, overtog sønnen Georg sin faders plads. En anden søn, Carl, virkede også inden for dynastiets rammer som dirigent ved forskellige københavnske forlystelsessteder.